søndag den 11. maj 2014

RIGA

Årets Unge Boghandler 2014 er ikke bare et kæmpe skud ære, selvtillidsboost og meganice - det er også en tur til boghandlerkonference i Letlands hovedstad, Riga! Jeg har ikke været ude at rejse i små fire år (christ, I'm getting old), så de sidste par dage har jeg været et sandt nervevrag med worstcase scenarios spillende på indersiden af hjerneskallen sådan nogenlunde konstant. Ingen af dem har dog udspillet sig endnu - selvom jeg sgu havde glemt hvor stærkt sådan en flyver egentlig ruller inden den letter. Og hvor meget det suger i maven.

Vi fløj afsted klokken halv et og var fremme i Riga klokken 15 - jeg troede først det var fordi det tog 2½ time at flyve, men i virkeligheden er det bare fordi Letland tager en time i depositum for et besøg. Lige nu sidder jeg på hotelværelset (som er ret sprødt og fyldt med seng) og vil bare lige poste et par ligegyldige billeder fra min flyvetur. Vi er ikke nået til det sjove endnu, men jeg regner stærkt med at opdatere herinde løbende, så I ikke skal gå glip af, hvor mega sejt det er, at være i Letlands hovedstad med en røvfuld andre boghandlernørder fra hele Europa!

Min første gode ven ved ankomsten til Rigas lufthavn.

Jeg ved ikke, hvad pokker det her er. Men det er fedt.

Nu har jeg også prøvet at blive hentet i en lufthavn af en med skilt. Læg mærke til, hvor høfligt mit efternavn er sat i parantes. Så det slet ikke bemærkes. Og cappucino. Betalt med euro (nu er jeg rigtig turist!)

Hotelværelse. Med masser af seng og en minibar under tv'et. (tør virkelig ikke åbne den låge)

2 kommentarer:

  1. GOOOOD TUR! JEG GLÆDER MIG TIL OPDATERINGERNE!

    SvarSlet
    Svar
    1. MY BIGGEST SUPPORTER <3333333

      Slet