tirsdag den 20. maj 2014

BIBY 2014

Jeg lovede at offentliggøre vinderen af årets BIBY (Bookseller's International Book of the Year) herinde, så snart den var udnævnt - så det vil jeg!

For at finde årets BIBY har alle deltagende på ICYB haft mulighed for at nominere en bog, som fortjener denne ærefulde pris. Det har jeg også skrevet om her. I torsdags blev listen med de nominerede læst op i boghandlerske arealer - det vil sige en boghandler i Riga - og alle deltagerne fik en stemme at placere på den bog, som de synes fortjente at vinde. Det var meget fint og uformelt, men alligevel må man kalde det et klap på skulderen, når boghandlere fra hele Europa bliver enige om, at en bog fortjener hæder.


Vinderbogen blev The Rosie Project af Graeme Simsion - en bog, jeg faktisk farede ud og købte, efter at have hørt en fremragende præsentation og ikke mindst sammenligning med Sheldon fra The Big Bang Theory. Hovedpersonen hedder Don og har aspergers. Han fortæller selv historien om The Wife Project (hvordan han gennem et detaljeret spørgeskema har mulighed for at finde et perfekt konematch) og The Father Project, som jeg ikke vil gå yderligere i detaljer med. Det er uden de store følelser fra fortællersiden, men ser man på hans omgivelsers respons er det virkelig tydeligt, at der egentlig er noget indblandet. Det er fantastisk læsning og helt klart en værdig vinder af BIBY.

4 kommentarer:

  1. Det lyder også som en fin bog. Jeg har den selv stående på min bogreol, og jeg glæder mig gevaldigt til at dykke ned i den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke læst den færdig endnu, men jeg nyder virkelig læsningen! :)

      Slet